Min dårlige samvittighed plager mig. Det er efterhånden længe siden jeg har taget backup af mine blogs.
En af de blogs jeg fulgte med i, bacheloropgaven.dk, blev hacket og erstattet med en besked fra hackeren. Jeg kan se at beskeden er blevet slettet igen, men bloggen med alle dens gamle indlæg er ikke oppe igen. Og det giver jo stof til eftertanke - hvad hvis den blog, som man har lagt mange timers arbejde i pludselig er væk?
Og det behøver jo ikke engang være en hacker - hvis man har en wordpress.com-blog er man afhængig af at wordpress.com-folkene ikke pludselig lukker sitet eller bestemmer sig for at man skal betale for at få adgang til ens egen blog. Eller hvis man selv hoster sin blog kan man risikere, at serveren får hardware-fejl, så man ikke kan få fat i data på diskene i maskinen - og selv hvis man har spejlet sin disk, så kan begge diske fejle samtidigt (hvilket faktisk sker oftere end man tror, hvis diskene er ens og produceret lige efter hinanden - eller det siger myten i hvert fald).
Så konklusionen må blive at det er en god ide at tage backup af sin blog og opbevare den et andet sted end hvor bloggen bliver hostet. På en wordpress-blog er det ufatteligt nemt; På den danske version går man ind under “Håndter” og så “Eksporter” og så får man en XML-fil ud med både blogindlæg, kommentarer og metadata om indlæg, såsom kategorier og tags. En mere kompliceret backup af en selvhostet wordpress-blogs database kan du læse om her på BlogMechanics.
Jeg er dog også den ulykkelige ejer af en Blogger-blog og her eksisterer der intet “Eksporter”-menupunkt. Til gengæld har Blogger-teamet givet en udførlig og kompliceret forklaring på hvordan man så kan lave backup af sin Blogger-blog. Ikke just brugervenligt, hvilket jeg også har skrevet som feedback til dem.
En anden mulighed er at få et fuldt feed for din blog og så gemme feedet som backup - det er nemlig muligt at generere indholdet af bloggen igen ud fra feedet. Hvis din blog som min har et max på hvor mange blogindlæg, som blogværktøjets autogenererede feed indeholder, kan du forsøge at få et fuldt feed med et feedværktøj som f.eks. Ponyfish. En anden mulighed for at finde gamle blogindlæg, hvis uheldet er ude, er internet-arkivet archive.org.
Nu har jeg i hvert fald lige fået lavet backup af mine blogs, så nu varer der lidt inden den dårlige samvittighed melder sig igen. Kan du sige det samme? Har du en god backup-strategi? Eller har du måske en nemmere måde at backuppe en Blogger-blog?
Filed under: blogging | Mærket: bacheloropgaven.dk, backup, blog, blogger, hacker, Wordpress

Tak for den reminder, så fik jeg da lige backet min blog up. Men nej - ingen strategi her, desværre… Skal dog på et tidspunkt have flyttet min blog til det domæne, jeg har købt til den, så jeg skal nok rende ind i problemstillingen med import af en blog. Tak for en interessant blog, der giver lidt at tænke over til bloggen!
Hej Astrid - tak for rosen. Det varmer.
Jeg har også selv et domæne stående som jeg skal have min blog flyttet over på - endnu et point til den dårlige samvittighed. Jeg har dog lige gjort det samme i forbindelse med noget arbejde, så jeg ved at det ikke er helt så slemt - det skal bare gøres. Og wordpress gør det så meget nemmere med deres export/import-mulighed.
Min strategi for lejlighedsvis backup af min Blogger/Blogspot blog er ganske simpel, jeg får fuldt feed via URLs:
.blogspot.com/feeds/posts/default?max-results=5000
.blogspot.com/feeds/comments/default?max-results=5000
giver hele hhv indlæg og kommentarer som én side i Atom XML format. Selvfølgelig skal max-results tallet være stort nok. Billeder er ikke med; de ligger alligevel pænt tilgængelige i Picasa Web Albums.
Rent praktisk bruger jeg wget for at undgå for mange manuelle manøvrer. Er dog nødt til at slukke for Feedburner imens,
Og lidt brok over nybegynder-kodere i WordPress. Det er for ringe tavst at droppe dele hvad jeg skriver i af en kommentar. Selvfølgelig skal der være bloggens navn før .blogspot.com.
Thanks for linking to my article — and apologies for making things so complicated
(Its a habit I have)
Another simple plugin that can just e-mail a backup of your wordpress database every night is:
http://www.ilfilosofo.com/blog/wp-db-backup
The backups go to a GMail account, and since its just a few hundred KB it will take quite some time for that GMail account reaches its limit.
Py ha. Tak for rådgivningen. Nu fik jeg backuppet Bizzen, som jo rummer mange måneder, mange tanker og mange gode kommentarer. Berlingske, som Bizzen er tilknyttet, backupper garanteret også, men rart at have hos sig selv også.
Skiv lige et sådant indlæg HVER måned, så jeg husker det fremover
Og så mangler jeg blot at backuppe min private på http://Toftens.blogspot.com, men….Jo, en dag, når jeg får tid 
Jeg bruger eksport funtionen i WordPress samtidig med at jeg download hele wp-content folderen så har jeg billeder og plugins med. Kunne godt tænke mig at WordPress kunne tage både xml filen og content filen og pakke det i en zip fil jeg kunne downloade.
Hehe, det kan være at man skulle lave en service, der sender en email hver måned om at man skal backuppe sin blog :-). Eller sådan noget eksisterer garanteret allerede i en eller anden udformning. Det bliver i hvert fald nok ikke emnet for et blogindlæg hver måned her på bloggen :-).
Hmmm, Allan. Den funktionalitet vil jeg lige kigge nærmere på - det kunne jo være en ide til hvad jeg skulle lave som wordpressplugin, hvis det ikke allerede er lavet.
Man kan sikkerhedskopiere sin blogger-blog ved at logge ind på draft.blogger.com i stedet for http://www.blogger.com, og så vælge “Settings” -> “Basic” -> “Blog Tools” -> “Export blog” fra dashboard-siden.
Det giver en download af samtlige indlæg og kommentarer i atom-format.
Fantastisk - det var rart at få en løsning og ovenikøbet en nem løsning - bare underligt at Google ikke selv promoverer den.
Tusind tak, Henning! Jeg har selv en google blogger-blog og uden en eksport-funktion er det seriøst besværligt. Med din løsning gik det smertefrit.
Det er en helt ny feature (draft), som stadig er under test. Egentlig synes jeg at det mest værdifulde er at der også er en import.