Jeg har netop fundet en helt fantastisk artikel til mit speciale!!
I den sidste tid har mit speciale bevæget fokus over på blogging som social aktivitet og hvordan man kan udvikle blogbegrebet (via bloggingværktøjer) til at understøtte interaktivitet mere end de fleste blogs gør i dag. Dette fokus har selvfølgelig meget at gøre med hvordan jeg selv opfatter blogging som en måde at få feedback på mine holdninger såvel som lærerige diskussioner med mine bloglæsere.
I min litteratursøgningsperiode har jeg undret mig meget over at mange akademiske tekster har undersøgelser, som viser at bloggere ikke værdsætter kommentarer specielt meget og som viser at de fleste blogindlæg får forsvindende få kommentarer (eks. Herring, 2005). Dette passer ikke specielt godt på min erfaring med blogs - med undtagelse af min private “for sjov”/dagbogs-blog, som praktisk talt ikke får kommentarer, men hvor jeg selvfølgelig sætter lige så stor pris på kommentarer som her.
Artiklen jeg lige har læst vurderer også kommentarer lavt, men ser i stedet på mange andre områder, hvor blogging er socialt og der er blandt andet et par citater som jeg lige vil dele:
Readers create blogs as much as writers. [...] Blogs then, are a studied minuet between blogger and audience. Bloggers consider audience attention, feedback, and feelings as they write. [...] conciousness of audience is central to the blogging experience.
Dette citat fortæller noget om den sociale del af blogging som ikke er udtalt - den tavse del. Og hvor meget det betyder for bloggeren at have læsere - mange bloggere fortæller at blogging er vigtigt for dem og at de ikke ville gøre det, hvis der ikke var læsere til det. Læserne er en stor del af motivationen omkring blogging.
Filed under: speciale | Mærket: artikel, blogging, bloglæsere, motivation, speciale
Alle de bloggere jeg nogensinde har mødt, interviewet eller på anden vis kommunikeret med, har alle sat enorm stor pris på de kommentarer, de modtager. Jeg tror ganske simpelt ikke på den modsatte påstand, bortset måske fra enkelte undtagelser (f.eks. blogs som kun er startet fordi det er trendy - såsom statsministerens).
Mange bloggere (mig selv inkluderet) følger deres læsere så meget som muligt, f.eks. ved brug af statistikværktøjer som Google Analytics. Det siger sig selv, at læserne er vigtige. Uden dem var der ingen pointe i at blogge.
Med mindre dialog eller det sociale ligefrem er en del af formålet med en blog, kan jeg nu godt se pointen i at kommentarer ikke er noget afgørende. Formidlingsmæssigt er der der mere gennemslagskraft i at have mange “tavse” besøgende, end debat med nogen som kører ud ad deres egen tangent.
For mig er der mere succesoplevelse i at se at søgemaskinerne leverer en stabil strøm af læsere til gamle indlæg. Så hjælper det jo selvfølgelig at være på første Google side for ikke så få emner.
Jeg værdsætter bestemt kommentarer, og gør noget ud af at svare på dem. Men jeg “tænder” mere på at se at statistikkerne viser at besøgende bliver “fanget”, og læser videre på andre indlæg.
Selvfølgelig er læserne vigtige! Jeg tror, vi er meget få, der kun skriver for vores egen skyld.
For mig at se er læsernes kommentarer med til at nuancere ens tekst (selv om virkningen også nogle gange kan være den modsatte, og diskussionen kan køre af sporet … men det kan nu have sin egen underholdningsværdi
). Og jeg synes bestemt, det er rart, når mine læsere tager sig tid til at kommentere og ikke bare læser anonymt med.
Selv har jeg vanskeligt ved at se formålet med en blog uden dialog, hvorfor så ikke bare have en hjemmeside, eller som minimum slå kommentarfunktionen fra hvis man bare vil snakke med sig selv ?
Værst synes jeg om de bloggere, der har en kommentarfunktion, men som aldrig selv besvarer/går i dialog med kommentatorerne - de burde banlyses! - Og bliver det også af mig, idet jeg aldrig vender tilbage til en sådan blog.
Jeg har også fået utroligt meget ud af dialogen med bloglæserne her på bloggen, så min holdning er at man snyder sig selv, hvis man ikke går i dialog med sine bloglæsere.
Jeg har selv været ude i en periode (som forhåbentlig er slut nu), hvor jeg synes jeg forsømte bloggen på grund af ferie og fik ikke gang i diskussionen her på bloggen og uden dialog er bloggen snarere en byrde end en fornøjelse. Det er læsernes input, der gør det værd at bruge tid på at skrive.