Så kom dagen for bloggens 3 måneders fødselsdag. Det går ret godt, og jeg håber, jeg bliver ved med at have tid til at skrive lige så tit her på bloggen. Jeg har haft en hård måned med sygdom og nyt job, hvilket betyder at jeg har brugt hele mit lager af indlæg, der er skrevet i forvejen, men jeg håber jeg snart får tid til at skrive mig et nyt lager. Det bliver dog ikke her i påsken, hvor jeg skal rundt til hele familien og stadig nå at skrive på mit speciale. Mit største problem er dog ren luksus - jeg har simpelthen for mange gode jobtilbud og projekter, som jeg brænder for. Heldigvis.
For en måned siden rundede bloggen 5000 besøgende og denne måned har ikke været overvældende god på det punkt. Lige nu ligger bloggen på lidt over 6800 besøgende, og det betyder altså at den sidste måned har givet ca. 1800 besøgende og det er under gennemsnittet for denne blog. Det mest populære indlæg var uden nævneværdig konkurrence det indlæg jeg har skrevet om en lækker og rig, svensk, bloggende blondine, men indlægget om videoblogs fik også ganske mange læsere. Generelt har jeg denne måned koncentreret mig om at levere nogle indlæg om de mest basale blogbegreber i min “Rundt om bloggen“-serie, men disse har ikke vist sig vildt populære - men jeg tror, de bliver rare at kunne henvise til i kommende indlæg. Der er en del flere indlæg på
vej i samme serie, men jeg forsøger at fordele dem godt, så der er lidt for de øvede bloggere også.
Allerførst skal der dog holdes påske og jeg ønsker en rigtig god påskeferie til alle bloggens læsere!
Filed under: Om blogs | Mærket: besøgstal, blondine, fødselsdag, påske, videoblogs
Dejligt at du informerer om Blogcity. Jeg har lige været ude på en skole og tale om at blogge og vil sende læreren et link til din blog for mere info om blogkulturen og nyheder.
Har forresten lige læst dette, hvis du mangler stof:
http://www.nytimes.com/2008/03/30/fashion/30web.html?pagewanted=1&_r=1&ref=style
Tillykke med dagen! Du har virkelig en god blog om blogs. Jeg læser den regelmæssigt (også den personlige) og jeg ser den også som en slags “vejledning” til min egen blog. Og det er også et rigtig godt emne, fordi det jo altid er relevant for andre blogere at læse om blogs!
Et forsinket tillykke, Therese.
Det er altid interessant at kigge forbi din blog - man bliver altid lidt klogere af det :o)
//Leif
Tusind tak!!
Jeg rødmer og det er ikke kun fordi jeg lige er kommet hjem fra skitur og har fået lidt for meget sol :-).
Jeg glemte helt at skrive tak for tippet, Spacemermaid - der er et blogindlæg på vej om emnet
[...] Spacemermaid efterlod en kommentar for nyligt her på bloggen med et link til en artikel i The New York Times omkring blogs, der bliver til bøger. Fænomenet hedder blooks og her er Spacemermaid den lokale ekspert. Hun er nemlig så vidt jeg ved den eneste dansker som har udgivet en bog baseret på hendes blog. En bog om kærlighed og egne erfaringer med den. [...]
Også et forsinket tillykke fra mig. Jeg samler på ikke-racistiske rare blogs at besøge.
../Hanne
Tak - og jeg kender desværre følelsen.