17 år og svensk blogging-millionær

3.jpg

Egentlig er der mange ting at undre sig over i overskriften. Både blogging-millionær, svensk blogging-millionær og 17-årig svensk blogging-millionær er bemærkelsesværdige ordsammensætninger, som kun bliver gradvist mere specielle.

Ikke desto mindre har svenske Isabella Löwengrip en blog med ca. 40.000 unikke besøgende hver dag og bloggen, som ellers startede som en privat politisk blog, har udviklet sig til et lukrativt firma, som nu har ændret retning imod mode og trends.

Nu er Sverige jo vores broderland og at en 17 årig piges blog kan udvikle sig til en millionforretning i det svenske, får mig til at give blogs en ekstra tanke for så kan det jo nok også ske i Danmark.

Private blogs har jeg haft en tendens til ikke at tage helt så alvorligt som virksomhedsblogs og viden/temablogs, men dette viser med al tydelighed at man skal huske at tage de private blogs dybt alvorligt. Jeg har selv været stor fan af en privat blog af Spacemermaid og den er desværre lukket ned i øjeblikket, men jeg håber virkelig at den kommer stærkt tilbage. Det er nemlig ca. den eneste danske blog, jeg læser, som jeg vil karakterisere som absolut privat og ikke andet. Mange af de halv-private blogs jeg læser har nemlig et fagligt indhold, som interesserer mig og det private bliver der mest en ekstra bonus.

I ånden med at tage de private blogs seriøst, vil jeg meget gerne høre fra dig, hvis du læser nogle spændende private blogs. Smid et link i kommentarerne og fortæl, hvorfor lige den blog er fantastisk. Hjælp os andre med at finde de guldklumper som er strøet ud over hele den danske blogosfære.

16 Responses to “17 år og svensk blogging-millionær”

  1. [...] undrer sig [...]

  2. 40.000 er også en hel del. Det har jeg svært ved at forestille mig at mange kan opnå.
    Personligt finder jeg ikke hendes skriverier specielt interessante, nærmest kedelige. Mon ikke det især er billederne der trækker?

  3. Nogle gode private/faglige blogs… Så vil jeg anbefale http://shevy.dk og http://www.mortenbrunbjerg.dk. Shevy.dk er god fordi den handler om IT på en jordnær måde og så er det der man kan downlode den officielle danske udgave af WordPress.

    Mortenbrubjerg.dk er god fordi Morten skriver en masse om det at være en spirende forfatter og så skriver han en masse gode tips og tricks til at skrive bedre.

  4. Jeg synes det er virkelig beundringsværdigt at en pige fra vores broderland får en positiv medfart.

    Jeg bliver godt underholdt af Sydhavnsprinsessens svovlerier. Jeg synes specielt hendes sprog er morsomt at læse.

  5. Fantastisk - 40.000 besøgende om dagen - det er fandeme godt gået. Gældende for min egen blog, så vil jeg helt klart karakterisere den som en privat blog! Største udfordring jeg har oplevet med min blog er hvor jeg trækker grænsen i sandet i forhold til mit daglige virke.

    Mange har private blogs, dog giver de sig ikke personligt til kende med navns nævnelse - det virker forkert, og er bestemt ikke min stil.

    http://www.tinathomsen.wordpress.com

  6. Imponerende af vores svenske pige her. Og meget interessant at man kan tjene millioner pga. en blog. Det sætter mange tanker igang, omkring helt nye muligheder…

  7. Jeg besøger en hel del interessante danske blogs hver eneste dag, for eksempel:

    http://www.tinathomsen.wordpress.com
    http://cirkusprinsesse.dk/
    http://qvinde.dk/
    http://maltesen.wordpress.com/
    http://inorden.org/?language=da
    http://omblogs.wordpress.com/
    http://www.blog.concept-i.dk/
    http://www.larsbachmann.dk/
    http://www.zapolska.dk/blog/
    http://frasofaen.dk/
    http://ffflippa.blogspot.com/
    http://moccapigen.dk/
    http://www.jarlcordua.dk/
    http://deborah.dk/
    http://blog.jimboscorner.dk/
    http://www.jantm.net/
    http://www.trine-pigen.smartlog.dk/
    http://mondrath.dk/wordpress/

    Og mange, mange flere. Synes i det hele taget, at der er mange interessante og spændende danske blogs på nettet.

    PS: Tøv ikke med at besøge min blog heller: http://www.leifcarlsen.dk/

  8. Man må sige det er en imponerende drejning hende vores svenske venindes blog har taget.

    Men man ser jo også flere og flere virksomheder begynder at anskaffe sig en blog og benytter sig af de muligheder der ligger i at blogge.

  9. Jeg deltog i et lile indslag på DR Update i går hvor jeg fik fremstammet lidt snik-snak om blogging-millionær sagen:
    http://www.dr.dk/NETTV/Update/2008/03/18/20080318202931.htm

    Hvorfor tror I den svenske blogosfæren er mere kommerciel? Kommer vi til at se noget ligende i Danmark? Eller er Danmark bare for lille?

  10. Der er virkelig mange gode danske bloggere derude.

    Jeg har også hørt om bloggeren. Det er helt vildt. De kan noget, de svenskere :-)

    Jeg var jo SLET IKKE i nærheden med læsertal, men valgte alligevel ikke at reklamere for ting på min blog. Overvejede google og fik tilbud om produkter, hvis jeg skrev om dem. Men jeg tror, det er svært at bevare troværdigheden som personlig blogger, hvis man samtidig bliver en forretning. Men hvad ved jeg, måske fremtidens bloggere bliver rige. Dejligt for dem! Og normer rykker sig heldigvis hele tiden - det er et spændende medie på den måde.

    Skal ud på gymnasie og fortælle om at blogge. Tror jeg nævner den svenske sag for at høre folks meninger.

    Ps. Tak for de flotte ord.

  11. Nu har jeg lige læst inde på hendes blog og undrer mig lidt. Det er jo mest billeder og ikke så meget tekst. Hun er meget smuk, men hvor er indholdet? Jeg mener historiefortælling og ord. Jeg er lidt overrasket. Men måske er det fordi, at de nyeste indlæg handler om hende i medierne, og at det fylder meget af hendes tid?

  12. Virker mere som en web-celeb i mine øjne end en blogger. Nu må jeg ud og nyde påsken. Håber du får en god påske!

  13. Jeg tror bestemt også at man kan miste sin troværdighed hurtigt, hvis man bliver betalt for at reklamere for produkter og ikke fortæller at det er betalt reklame. Jeg har faktisk hørt at de svenske myndigheder ville kigge nærmere på om det var et brud på markedsføringsloven og så er det jo helt galt.

    God påske til dig også! Og alle jer andre :-).

  14. Jeg hørte om denne svenske blondine den anden dag i P3 nyhederne, og ja jeg var hurtigt inde på nettet og tjekke hendes blok ud, da jeg selv lige så småt har startet min egen blog op, og emnet derfor interessere mig.

    Og jeg må tilslutte mig jer andre her, det kan ikke være hendes tekst der tiltrækker alle disse læsere - tror det faktum at hun er en ung svensk blondine har meget at sige. Ikke for at være fordomsfuld eller noget, men det er lidt ligesom alle kendte mennekser i hollywood mm. udseendet siger rigtig meget!

    Jeg har ca. 10 blogs i mine fortrukne, både danske og udendlandske, disse blogs læser jeg, pga. emnerne forfatteren skriver om interessere mig. Jeg er ikke af den opfattelse at en blog bliver læst af 100.000 om dagen, på den rene dagbogsform - der skal ligesom også være noget andet der tiltrækker læserne. 8 ud af 10 af mine fortrukne, er f.eks. blogs lavet af grafiske designere, da emnet grafisk design interessere mig. Derfor tjekker jeg deres blogs ud lige så meget for at se om de udgiver noget nyt grafik, som hvad de render rundt og laver!

    Den svenske pige her, har sit udseende, og i og med hun ivrigt ligger billeder ud på sin blog, ja så tiltrækker dette helt sikkert en masse!

    Er bloggeren dog en rigtig god skribent, der skriver i et spændene sprog, og varriere sine tekster godt - ja så kan en sådan blog også helt klart være spændene at læse - trods den kun lever på dagbogsformen! Tror bare ikke den vil tiltrække lige så mange læsere, som hvis bloggen også byder på et andet medie?

    Min kamerat og jeg har hver startet vores egne blogs, og i kan da tjekke dem!

    Min ven skriver i dagbogsform, og efter min mening er han rigtig god til at skrive, jeg glæder mig til hver gang han udgiver et nyt indlæg, trods det han skriver om, måske allerede var noget jeg havde fået at vide!

    Jeg selv er ikke en ligeså god forfatter det indrømmer jeg gerne, jeg udgiver derfor også mit eget grafiske design, og tankerne bag dette - sammen med dagbogen, og håber min blig overlever på den måde!

    Min ven Adams blog: http://www.kongesuiten.dk/detspekulativegemak

    Og min:
    http://www.kongesuiten.dk/aagaardblog

  15. [...]17 år og svensk blogging-millionær [...]

  16. Jeg vil bare lige give et link videre:
    Slagt en helligko er en privat blog, som jeg følger meget med i. Hendes tekster er god skrevet og så er der næsten altid flottede billeder med i indlæggene.

    http://www.slagtenhelligko.dk

    -det var hende der fik mig til at starte på at blogge.

Leave a Reply