Det er vist på tide at jeg får kigget lidt på blogs fra et akademisk synspunkt, så dette indlæg tager udgangspunkt i en videnskabelig artikel; Web 2.0: Hypertext by any other name? af David Millard og Martin Ross, 2006. Artiklen er spændende, fordi den ser på hele web 2.0-fænomenet fra et historisk hypertext-synspunkt og det er en interessant synsvinkel.
Artiklens fremgangsmåde er grundideen i dette blogindlæg og jeg forholder mig ikke så meget til hvad artiklen beskriver, men snarere forsøger jeg at genskabe de konklusioner, som artiklen kommer med - dog kun relateret til blogs og ikke til hele web 2.0-konceptet.
Det historiske synspunkt bliver repræsenteret af en ofte citeret artikel i den akademiske verden skrevet af Frank Halasz. I artiklen opstiller Halasz 7 problemstillinger, som han i 1987, så som udfordringer for fremtidige hypertextsystemer. Artiklen hedder Reflections on Notecards: Seven Issues for the Next Generation of Hypermedia Systems.
De 7 issues, som han kalder dem, er svære at opsummere, men det skal ikke stoppe mig fra at prøve at sætte ord og forklaring på kategorierne:
- Søgning - Google og de andre søgemaskiner eksisterede ikke i 1987 og derfor var søgning et af de vigtige problemer at løse dengang. I det system Halasz undersøgte (Notecard) var navigation bestemt af links og overordnede “sitemaps”-lignende strukturer. Ikke ligefrem skalerbart. Halasz foreslår flere navigationsmuligheder end den type søgning vi kender i dag, men jeg vil ikke går mere i detaljer mere end at fortælle at Halasz skelner mellem to typer af søgninger; søgning på indhold og søgning på struktur. Google har funktioner til begge dele - søgning på indhold er oplagt, mens søgning på struktur bliver delvist supporteret af f.eks. muligheden for at få en liste af alle de sites der linker til denne blog. Hvis du finder frem til Googles Blog Search og indtaster “link:http://omblogs.wordpress.com/” i søgefeltet, vil du kunne se hvem der linker til bloggen. Det er et eksempel på strukturel søgning. Internt i blogs vil søgningen oftest gå på indhold, men det kunne være interessant at se på hvilke strukturelle søgninger der kunne brugbare internt i bloggen - f.eks. når det gælder om at finde blogindlæg, som relaterer til det blogindlæg man sidder og læser. Her kan tags og kategorier ses som forud-definerede strukturelle søgninger, som bliver udført i det øjeblik man klikker på et tag eller en kategori. Kan du komme på andre eksempler i blogverdenen?
- Sammensætninger - Det er et tricky punkt at gennemskue og forklare og jeg vil spørge min specialevejleder, hvordan det helt præcist skal forståes, men her er det overordnede; ethvert hypermediesystem kan ses som knuder af information med links/relationer imellem. Den overordnede kategori “Sammensætninger” refererer til muligheden for at sammensætte knuder til en større knude af information. I blogs er der mange muligheder for sammensætninger - jeg vil drage nogle paralleller, når jeg har fået opklaret begrebet nærmere.
- Virtuelle strukturer til at håndtere ændringer - Halaszs udgangspunkt er et system, hvis indhold, struktur og navigation er meget svær at ændre efterhånden som man tilføjer mere information og bliver klogere på sammenhænge mellem klumperne af information. Som vi oftest ser det er det i dag meget nemmere at ændre indholdet og i de fleste bloggingværktøjer skal man ikke engang forlade sin browser for at gøre det. Ændringer i forholdet mellem de forskellige blogindlæg er også forholdsvist nemt at udføre. Man kan ændre tags eller kategorier og selv om det kræver en inspektion og redigering af de enkelte blogindlæg, så kan det vist stadig siges at være nemt. Visse blogværktøjer, som f.eks. Googles Blogger understøtter også massetildeling af tags via en liste over de forskellige blogindlæg og her har jeg endnu ikke set den samme mulighed i wordpress - i dette værktøj skal man ind og redigere selve indlægget. Navigationsmuligheder kan også genereres dynamisk og dermed kan de med det samme reflektere ændringer i et blogindlægs kategorisering og de giver mulighed for at se bloggen fra mange forskellige sider, som oftest defineres ud fra relationer mellem blogindlæg.
- Beregninger i hypertextnetværk -Beregninger kan bruges til at levere forskellig information afhængigt af situationen. I bloggens verden er det f.eks. beregningen af den liste af blogindlæg, som der fremkommer, når man trykker på et tag eller en kategori i et blogindlæg. Dette bringer nemlig ikke en fast, statisk liste af blogindlæg frem, men en liste, som bliver beregnet ud fra, hvilke blogindlæg, som har dette tag tilføjet eller som er i den kategori.
- Versionering - Blogværktøjer understøtter som hovedregel ikke versionering, som det kendes fra wikier. Hvis et blogindlæg har ændret sig er det ikke muligt at få en tidligere version af indlægget frem igen. Det kan diskuteres om det overhovedet er ønskeligt at have versionering på en blog - jeg kan ikke helt se hvad det skulle bruges til. Kan du? Det er dog muligt at lave en backup af en wordpress-blog, hvis man selv hoster den og selv wordpress.com har understøttelse af eksportering af blogindlæg - en feature som kan bruges til backup.
- Samarbejde. Der kan vist ikke være meget tvivl om at blogs understøtter samarbejde. Det kan faktisk foregå på flere niveauer. Den oftest brugte er kommentarer på bloggen. Her kan alle komme med deres egne tilføjelser og udveksle ideer og synspunkter. WordPress-blogs understøtter også samarbejde i form af flere bloggere på samme blog med forskellige brugere. Det er en feature jeg f.eks. fik brugt da jeg kørte gæsteindlæg, hvor jeg oprettede en gæstebruger, som stod som blogger på de forskellige indlæg. Dermed understøtter bloggen både samarbejde mellem læsere, men også samarbejde mellem bloggere og så selvfølgelig samarbejde mellem bloggere og deres læsere.
- Personalisering og udvidelser. Generelt i hypermediesystemer handler personalisering og udvidelser om muligheden for at udvide funktionaliteten af systemet og muligheden for at systemet kan vokse.Man kan skræddersy bloggen til forskellige formål i de fleste blogværktøjer. WordPress har ovenikøbet gjort det utroligt nemt at tilpasse udseendet af bloggen og navigationsmulighederne igennem widgets, som kan tilføjes og fjernes ved “drag-and-drop”-metoden. Det kan ikke blive meget nemmere. For bloglæserne er det straks sværere at få tilpasset bloggen til deres behov og de har kun mulighed for at bestemme over udseendet på bloggen gennem bloggens RSS-feed, som de selv kan vælge at få præsenteret på forskellige måder gennem valg af feedreader og indstillinger på dette værktøj. Dette er ikke noget blogforfatteren har megen kontrol over. Blogforfatteren kan bestemme hvordan feedet skal se ud, men når det er leveret kan de ikke kontrollere, hvordan det bliver præsenteret.
Det var de 7 punkter Halasz har kigget på set i forhold til blogværktøjer. Blogs er et vidt begreb og selv indenfor mulighederne i forskellige udgaver af et blogværktøj er der store udsving. WordPress har f.eks. både wordpress.com-blogs og wordpress.org-blogs og de potentielle features er meget forskellige på trods af at værktøjet i kernen er det samme. Det samme gælder Googles Blogger-blogs i forhold til om det er selvhostede eller hostet på bloggers fælles domæne blogspot.
Analysen har til tider været svær at gennemføre fordi ideerne kan ligge lidt fjernt her i 2008. Nu skal vi så huske at Halasz talte om hypertextsystemer, som de så ud i 1987 - i dag har web 2.0 revolutioneret vores interaktion - ikke som man troede det ville være da Halasz skrev artiklen, men ud fra et synspunkt, hvor det globale hypertextsystem er alle web 2.0-applikationer tilsammen. Blogværktøjer adresserer imponerende mange af disse punkter - og på de punkter, som værktøjerne ikke understøtter, kan man diskutere om understøttelse er ønskelig eller bare besværligt.
Allersidst vil jeg lige vise David Millard og Martin Ross’ konklusioner, som de så ud i 2006, opstillet i et skema. Jeg vil forsøge at lave et lignende skema over forskellige blogværktøjer på et senere tidspunkt. Her er skemaet som de mener det ser ud for flere forskellige web 2.0-systemer (klik på billedet for at forstørre):
Jeg håber det giver et billede af, hvor jeg er på vej hen med denne øvelse.
Filed under: speciale | Mærket: 7 issues, blog, blogging, Halasz, hypertext, web 2.0, Wordpress
Jeg fik fat i min specialevejleder i dag og det viser sig at punkt 2 er meget omdiskuteret.
En mulig fortolkning i forhold til blogs kan være at se hele bloggen som en sammensætning af blogindlæg - det kan føre til at man stiller spørgsmål omkring hvilke egenskaber man vil have at sammensætningen (bloggen) skal have tilfælles med delene (blogindlæggene). En af de oplagte konklusioner er at man kan kommentere på et blogindlæg, men det er ikke muligt at efterlade kommentarer til bloggen som helhed.
En anden fortolkning kunne være at en samling af blogindlæg med det samme tag er den sammensætning som punkt 2 refererer til. Med den fortolkning bliver konklusionen at der ikker er mulighed for at kommentere direkte på den dynamiske samling af blogindlæg med et bestemt tag og så kan det jo være interessant at overveje, hvilke konsekvenser det kan have at man indfører den mulighed på bloggen. Det virker umiddelbart bare som en underlig mulighed, men hvem ved om det kunne give nogle sjove diskussioner at man kan kommentere en hel serie af sammenhængende blogindlæg.