Specialestart

thesisplan.gif

Illustration fra tegneserien “Piled Higher and Deeper” af Jorge Cham, www.phdcomics.com. Der er givet tilladelse af tegneren. Tryk på billedet for større udgave.

Så gik starten på det projekt jeg har frygtet hele min studietid; specialet.

Jeg har gjort mig mange tanker om hvordan jeg kunne “skære elefanten ud” i mindre spiselige dele, så det store projekt ikke virker helt uoverkommeligt. Denne blog er en del af projektet på den måde at jeg gerne vil fastholde processen, men det er for kedeligt at skrive dagbog for sig selv, så det vil jeg dele med jer.

Mit første projekt bliver at få undersøgt forskellige blogværktøjer i forhold til nogle for længst opsatte kriterier, som i grove træk stammer fra en kendt artikel “Reflections on Notecards: Seven issues for the next generation of hypermedia systems” af Frank Halasz. Jeg skal i første omgang have læst denne Halasz-artikel og så få sat et skema op, hvor jeg undersøger populære blogværktøjer som WordPress.com og Googles Blogger i forhold til disse “seven issues”. Måske skal jeg hen ad vejen tilføje flere, men dette er de to, jeg starter ud med (fordi jeg selv har blogs kørende på de to systemer). Jeg har også overvejet om det giver mere at undersøge en wordpress.org-installation, hvilket jeg derfor er begyndt at forberede. Dette er første udskæring af elefanten.

Og hvor vil jeg så gerne hen med denne undersøgelse? Jeg sidder med en artikel fra 2003, som har en masse statistik omkring hvordan et udsnit af den engelsksprogede blogosfære så ud dengang. Derudover har jeg for nyligt selv lavet en undersøgelse af et mindre udsnit af den danske blogosfære og disse to undersøgelser viste mange forskelle. Det kan der være mange grunde til og der skal undersøges langt grundigere, men med udgangspunkt i den tekniske del, nemlig blogværktøjerne, kan man måske fortælle en del af historien. Derudover har jeg en artikel fra 2006, som netop tager wordpress-værktøjet og sætter det op imod Halasz 7 issues sammen med andre web 2.0-værktøjer til f.eks. wikier. Denne artikel er interessant, men overfladisk og den opsætter en masse data i et skema, som den så ikke argumenterer for - det ville også være en uoverskuelig argumentation, så det forstår jeg godt. Desværre har jeg brug for at gennemgå nogen af “mellemresultaterne”, så jeg skal tænke argumentationen igennem og se om jeg kommer til samme konklusioner, når jeg zoomer ind på deres resultater.

Jeg håber lidt at den tekniske del kombineret med den teoretiske/visionære del kan lede til nogle sjove ideer, som jeg så evt. kan implementere som f.eks. et plugin i wordpress eller nogle sjove ideer til hvordan blogs kan bruges. Det bliver sjovt at se hvor det næste år fører hen.

18 Responses to “Specialestart”

  1. Du spørger “og hvor vil jeg så hen med denne undersøgelse?”

    Ja, du har igen fanget min interesse indenfor et område som jeg slet ikke forstår - men hvor vil du hen med den undersøgelse?

  2. Jep, det fik jeg vist ikke gjort helt klart - nok især fordi lige nu er der mange forvirrede tanker omkring det.

    Det jeg gerne vil opnå er at forklare noget af udviklingen af blogosfæren med udgangspunkt i de tekniske værktøjer - ikke mindst for at kunne sige lidt om hvor vi er på vej hen og måske sige lidt om hvordan teknikken kan hjælpe os på vej.

    Derudover skal man forstå sin fortid for at kunne forstå sin fremtid og ved at undersøge sammenhænge mellem teknikken og nogle egenskaber ved blogverdenen, kan man bedre forudsige, hvordan det kan udvikle sig. Selvfølgelig er teknikken kun en lille del af historien, men det ville blive noget kompliceret, hvis man skulle tage det store billede.

    Derfor kan jeg alligevel godt håbe at der er nogen der kan bruge mine konklusioner til at bygge videre på og se på endnu en puslespilsbrik i det her spil og måske komme lidt nærmere på nogle visioner for blogverdenen.

    Det spændende ved at kende nogle af de faktorer der påvirker blogverdenen er også at man kan påvirke resultatet ved at pille ved faktorerne - kan man se en teknisk forbedring, som kan give mere community-følelse eller kan man se hvilke faktorer der giver et positivt billede af en bestemt blog, så kan man bedre bruge blogs som et værktøj. Det gælder både som privatperson og som virksomhed. Jeg synes jo f.eks. det er lidt spændende hvad RSS-feeds har gjort for blogverdenen. Uden dem er jeg ikke sikker på at jeg nogen sinde var kommet til at læse blogs i større stil.

  3. Tak. :D

  4. Jamen, held og lykke med specialet. Meget spændende emne må jeg sige, jeg vil i hvert fald følge med herinde hvis der ryger lidt på engang i mellem.

  5. Tak - jeg kan altid bruge lidt mere held :-).

    Det er planen at det bliver muligt at følge specialet herinde, så jeg håber, at jeg har en masse interessante ting at skrive om.

  6. [...] Bloggens 2 måneders fødselsdag « Om blogs [...]

  7. Hej Therese,
    det bliver spændende at se hvordan dit speciale udvikler sig; glæder mig til at følge med :-)

    Skrev selv et speciale om weblogs for noget tid siden - så jeg tænkte det måske kunne have interesse: Weblogs og skrivedidaktik.

  8. …og nu sidder jeg og tænker over hvordan I alverden din blog finder på at tillægge mig citatet: ‘det er en dejlig dag’?
    …ikke fordi det ikke har været det, men alligevel…

  9. Hej Pål.

    Jeg har lige været inde og finde dit speciale - det må jeg finde tid til at kigge på.

    Umiddelbart kan jeg ikke se at min blog tildeler dig “det er en dejlig dag” citatet, men jeg har set den kommentar før, så der må jo være en bug et sted evt. i wordpress-blogsne.

  10. …det kan også være det er en feature :-) Jeg kan heller ikke se den dejlige dag mere - men lur mig om ikke den dukker op når jeg trykker submit.

  11. Vi dømmer det til at være en feature :-).

  12. Jeg har set en WordPress blogger http://harning.wordpress.com/2008/01/04/teenagepigen-der-ville-blive-h%C3%B8rt/#comment-534nævne at det med “Det er en dejlig dag” er “noget pjat som de danske oversættere til WordPress har fundet på der skal stå når en kommentar afventer moderation”.

    En passende Google-søgning viser at den oversættelse har vakt forundring i adskillige kommentarspor :-D

  13. Ja, ærligt talt. Men i det mindste er det en positiv sætning - det er til enhver tid bedre end “idioten, som ejer denne blog har ikke godkendt din kommentar endnu”.

    Jeg er så efterhånden lidt nervøs for den spamhåndtering der er - den virker lidt hårdhåndet, når man det meste af tiden ikke engang må se hvilke spammails den sletter. Jeg har lige måtte fiske tosommerfugles kommentar ud af spamfiltret, så der sker fejl engang imellem.

  14. Jeg bliver simpelthen nødt til at kommentere.
    Nu har jeg jo læst på version2 at du har tænkt dig at bruge et år om at skrive specialet…. Nu ved jeg tilfældigvis at specialet på Daimi giver 30 ECTS - dvs det er meningen at det skal tage et halvt år at lave specialet - hvilket hovedparten af alle datalogistuderende jo normalt klarer.
    Hvorfor er det at du, therese, ikke vil (aldrig) sparke dig selv bag i og blive færdig? Har du overvejet hvordan det ser ud på CV’et bagefter at du har taget 10 år (eller bliver det ikke 11 år?) om en 5 årig uddannelse som normalt kan klares på nomeret tid?
    Ved godt du sikkert ikke godkender min kommentar ;)

  15. Hej Alm.

    Hvorfor i alverden skulle jeg dog ikke godkende din kommentar? Har du oplevet at levere kommentarer på min blog før og ikke få den godkendt? Så er mit gæt, at du er blevet fanget i spamfiltret for jeg godkender alle mulige kommentarer, hvis de ellers ikke er spam.

    Der er visse af mine begrundelser for at trække specialet, som ikke vedkommer andre end mig selv (de er helbredsmæssige), men der er også nok andre som jeg gerne vil fortælle om. Mit speciale er faktisk oprindeligt normeret til 40 ECTS - jeg tilhører nemlig ikke den sidste studieordning. Jeg har så valgt at skære i de 40 ECTS for at få lov til at tage flere kurser - men har da stadig tænkt mig at holde kvaliteten så specialet bliver 40 ECTS værd :-).

    Nu siger du så at DAIMI-studerende normalt tage 6 måneder om at skrive et speciale på 30 ECTS - det er så ikke min erfaring.Rigtig mange jeg kender har brugt 1 år.

    Derudover indeholder mit speciale et samarbejde med en virksomhed og det ved vi alle at det kan tage ekstra tid at få samarbejdet om et eksperiment til at falde på plads og vente på empiriske data. Der er ingen garantier i den slags og faktisk kan man få 60 ECTS for den slags specialer - ikke at jeg er interesseret i det - jeg vil hellere have flere kurser. Jeg har allerede med vilje undgået eksamen i flere kurser for at få lov til at tage nogle flere :-).

    Jeg er meget hårdt arbejdende, men jeg har ingen interesse i at blive færdig på 6 måneder - jeg har hele tiden været involveret i en del andre ting end lige studiet og det er både lønnet og ulønnet arbejde, såvel som at sidde i udvalg og blogge.

    Da jeg startede på DAIMI i 1999 var det meget normalt at man brugte 8-12 år på sit studie og i bestemte dele af min omgangskreds har det hele tiden været et ideal at fordybe sig i kurserne og så ikke tage så mange af gangen. Jeg kan godt se at den opfattelse har ændret sig på studiet, men jeg må så også beklage kvaliteten af visse af de uddannede datalogistuderende. Det er naturligvis ingen generel kritik af folk der gennemfører på normeret tid.

    Det handler altså på ingen måde om at sparke sig selv bag i for at blive færdig - det er en holdning til det at studere, som jeg slet ikke kan forholde mig til… jeg har investeret i min fremtid ved at lave masser af studierelevant arbejde (indtil denne uge havde jeg faktisk 4 jobs) og ved at tage beslutninger igennem mit studie med hensyn til at blive en bedre datalog og ikke for at komme så nemt om ved tingene som muligt. Det er selvfølgelig ikke alle der har den slags muligheder rent økonomisk, men når man nu har…

    Med hensyn til mit CV, så ser det fint ud - og jobtilbuddene vælter ind uagtet at jeg har brugt ekstra tid på studiet. Faktisk har jeg indtrykket af at det er positivt opfattet at jeg har taget bevidste valg omkring min faglige udvikling og ikke bare har fulgt strømmen hovedløst.

    Men jeg kan forsøge at spørge min chef, når jeg starter på nyt job på mandag :-).

    P.S. jeg når nu ikke op på 10 år… :-). Med mindre jeg pludselig skulle vælge en phd og det ser jeg ikke ske.

  16. Jeg glemte helt at skrive tak fordi du læser med - og så ovenikøbet på flere af mine blogs :-).

    Fornemt.

  17. Skønt du godkendte den - er sikkert havnet i spamfilteret :)
    Tak for dine svar - jeg er rimelig ked af at du mener studerende som kan holde sig inden for nomeret tid er mindre engagerede i studiet. Jeg er - dog ikke datalog - selv nyuddannet cand. scient fra i sommers - med start i 02 - dvs. en af de som har klaret sig gennem studiet på nomeret tid. Jeg mener faktisk at det netop er et bevis på at jeg er engageret - jeg har i alt fald studeret så meget og godt at jeg klarede mig igennem uden fejltrin. Jeg mener faktisk det tyder på større engagement end når man dumper gang på gang som nogle gør.
    Jeg kender faktisk flere dataloger - mange faktisk - som alle har klaret sig igennem på nomeret tid. De mener faktisk ikke de er dårligere dataloger pga det - de har alle haft studierelevant arbejde under vejs - og det har ikke forhindret dem i at komme igennem på almindelig tid.
    Jeg ved også godt at det er MEGET let at få datalog jobs - de flyver jo rigtigt om ørene på jer.. Jeg ved bare at på mit studie og til samtaler efterfølgende bliver der stillet spørgsmål til at man har brugt for meget tid.

    Men det er rart at høre du har dine grunde - Det er fint at have 4 jobs hvis det er ens interesse, men jeg mener nu også man skal videre i livet. Tror ikke man bliver et dårligere kort for en kommende arbejdsgiver af at vise man kan få noget fra hånden og ikke springer fra det ene til det anden.

    Mht flere kurser, så lyder det jo fint nok - de nye regler på naturvidenskab siger dog at man ikke får dem på sit eksamensbevis mere som man gjorde tidligere - man kan kun få lov til at få det antal kurser på papiret som man har point til - selvom man har fulgt (og evt gået til eksamen i dem).

    Over and out - og tak for svar :)

  18. Jeg er altså også meget bekymret over at spamfiltret her på wordpress.com ikke vil lade mig se de ting den vælger at markere som spam - den sletter dem bare direkte og fortæller mig så at den har slettet en mere - som om det skulle gøre mig glad. Jeg får altid en ubehagelig følelse af at der går endnu en rundt og tror at jeg ikke vil godkende deres kommentarer.

    Som jeg skrev, så mener jeg bestemt ikke at alle studerende, som holder sig på normeret tid er dårligere end dem som fordyber sig og tager sig tid til studiet såvel som de andre ting - jeg har bare set eksempler på den holdning at man skal blive færdig så hurtigt som muligt og springe over hvor gærdet er lavest og det mener jeg bestemt ikke er givtigt, så det er ikke noget jeg har lyst til at deltage i.

    Jeg har aldrig selv dumpet en eksamen, så det er ikke det der giver den ekstra studietid - det er udelukkende et spørgsmål om prioriteter, og at jeg gør, som jeg mener, er bedst for mig også selv om det ikke nødvendigvis er det man normalt gør.

    Med hensyn til engagement og evne til at få noget fra hånden, så ville du ikke være i tvivl om at jeg har begge dele, hvis du så mit CV. Og hvis man ser bort fra at det for tiden flyver med gode tilbud og jeg derfor har været nødt til at forlade et par projekter midt i udførslen, så har jeg altid afsluttet det jeg var i gang med, så det kan man vel ikke kalde at springe fra det ene til det andet.

    Nu med hensyn til de nye regler for, at man ikke kan få ekstra fulgte kurser med på eksamensbeviset, så viser den overvejelse forskellen på min og din opfattelse af studietiden. Jeg læser for at lære noget og ikke for at få et fint eksamensbevis - det er bare en rar bivirkning :-).

    Med hensyn til forskellene i erfaringerne fra omgangskredsen så er det netop den slags jeg ville forvente; jeg skriver jo netop at opfattelsen af hvor meget tid det er hensigtsmæssigt at bruge har ændret sig gennem årene. Når min omgangskreds fortrinsvis startede på studiet i ‘99 og din i ‘02, så viser forskellene i opfattelse af, hvad der er “normalt” jo netop denne ændring.

Leave a Reply