Så lukker vi op for det andet gæsteindlæg her på bloggen. Denne gang leveret af min bloggerkollega på version2 Peter Makholm. Peter har været en ivrig netdebatør med kontante holdninger siden han for lang tid siden fik adgang til Usenet gennem universitetet. I øjeblikket debaterer han mest aktivt på sin faglige blog på Version2 og på det han kalder “sin private rodebunke af en privatblog” på peter.makholm.net. Denne gang tager Peter et af biprodukterne af blogging op i et diskussionsoplæg, og det er mig en glæde hermed at give ordet videre.
Gæsteindlæg af Peter Makholm.
Fri mig for kommentarer
Som aktiv blogger og ivrig netdebattør sker det selvfølgelig ofte at folk kommenterer mine holdninger og udbrud. Den lette adgang til at kommentere offentligt er en stor del af charmen i forhold til debat i de gammeldags medier. Men engang imellem dumper der en privat email ind der begynder med ‘jeg synes lige du skal vide at …’
Nu skriver jeg mest om IT, så jeg antager lidt at folk kan finde kommentarfeltet eller i øvrigt kan finde ud af at svare i det aktuelle forum.
Der må altså være en anden grund til at de ikke ønsker at svare offentligt.
Der er situationer hvor det er med god grund. For eksempel hvis har man insider-viden som man ønsker at jeg skal bruge på en nærmere angivet måde. Det er selvfølgelig ikke altid at jeg vil viderebringe oplysninger og holdninger jeg ikke selv stoler på eller kan stå inde for. Men jeg vil da gerne så vidt muligt respektere at folk ønsker at holde det privat.
Men ganske ofte står det mig fuldstændig uklart, hvorfor folk ikke bare har svaret offentligt eller hvorfor deres henvendelse overhovedet er relevant. Og hvad gør man så?
Personligt er jeg meste tilbøjelig til at ignorere mailen. Er der tale om en faktuel fejl bør jeg selvfølgelig rette den, men jeg synes hverken jeg kan eller vil bruge tid på at genformulere andres holdninger, og specielt ikke når det er uklart, hvorfor de ikke selv vil lægge navn til. Hvad gør I andre med den slags henvendelser?
Filed under: Om blogs, blogging | Mærket: debat, email, gæsteblogger, kommentar, Peter Makholm
[...] Da jeg fik skrevet noget ikke helt ufornuftigt valgte jeg at forære det til Therese Hansen, som et gæsteindlæg til hendes blog om at blogge. Som aktiv blogger og ivrig netdebattør sker det selvfølgelig ofte at folk kommenterer mine [...]
Det er et rigtigt godt spørgsmål. Jeg har også undret mig over hvorfor folk ikke vil skrive i kommentarfeltet, men jeg har på fornemmelsen at der er nogen der ikke er lige så åbne for debat på nettet som bloggere jo er.
Jeg har dog også oplevet en mail fra en blogger, som jeg havde kritiseret med et indlæg på min private blog skrev mig en lang mail for at begrunde de handlinger, som jeg havde kritiseret, men aldrig svarede tilbage da jeg foreslog at vi tog diskussionen i kommentarfeltet. Det undrede også mig. Den har jeg simpelthen ingen forklaring på.
For nyligt havde jeg et indlæg på version2, hvor jeg fik kommentarer fra en der ikke ville diskutere - problemet var bare at jeg var uenig med manden og så kan jeg ikke lade være med at besvare kommentarer. Han svarede dog også bare uden at komme med noget nyt og gennem hele forløbet skrev han på flere måder, at han ikke gad at diskutere. Det var svært at forholde sig til - især da han til sidst gav grunden at han ikke søgte uvenner. Det overraskede mig virkelig, at han opfattede diskussion som et uvenskab!
(For at alle kan bedømme selv er her samtalen i kommentarfeltet http://www.version2.dk/artikel/5786 )
Det er selvfølgelig ikke helt det du beskriver. Peter, men jeg mener det er en afart af dit spørgsmål. Hvorfor er debat på nettet så svært for nogle? Og skal man bruge tid på at hjælpe dem?
Med hensyn til tilfældet, hvor man får en mail hvor det ikke giver mening at det ikke forgår i kommentarfeltet, ville jeg nok skrive høfligt tilbage og påpege at der er et kommentarfelt til den slags. Det virker typisk ikke, men det forklarer, hvorfor man ikke gør mere ved sagen og det er vel mere høfligt end helt at ignorere mailen.
Hele emnet med debatteknik i netdebatter og hvordan man skal opfatte dem er jo et stort område. Jeg kan sagtens nikke genkendende til folk der over flere debatindlæg insistere på at de ikke gider diskutere.
Hvis man ikke gider at gøre noget ved mailen er det helt korrekt at det høfligste vil være at sende et kort svar tilbage om at bruge kommentarfeltet. Hvis man ofte er ude for det kan man sagtens have en færdig formular i sit mailprogram. Og i visse tilfælde er det totalt irrelevant hvad man får at vide. Bare fordi jeg udtaler mig om en jounalist ordvalg betyder det ikke at jeg er interesseret i et eksakt hændelsesforløb af den omtalte sag. (Sker sjovt nok oftest når jeg kommenterer på mediernes håndtering af IT-sikkerhed)
Der hvor jeg egentlig har det sværest er når der kommer en lang relevant kommentar til noget kontroversielt eller kritisk jeg har skrevet. Det kribler ofte i fingrene for at svare. Til tider har jeg valgt at skrive et opfølgende indlæg hvor jeg gør rede for de uklarheder der har været i mit indlæg. Det er selvfølgelig fordi afsenderen har en god pointe (du kommer ikke med konstruktive løsningsforslag), men jeg har lavet en meget bevidst valg i mit indlæg (nej, det handler om mine følelser). Det kan selvfølgelig gøres hvor man mere eller mindre skjuler den anonyme afsender.
Det har jeg også været ude for et par gange - der kommer en alenlang mail, som man virkelig gerne vil kommentere offentligt, men som man ikke kan offentliggøre uden tilladelse. Og man beder om tilladelse og får aldrig svar.
Det er megaærgerligt at man går glip af den diskussion, som man jo i virkeligheden er interesseret i. For selvfølgelig har man aldrig dækket alle vinkler og ofte gemmer man noget til kommentarfeltet og uddybende bemærkninger, og så er diskussionen jo nødvendig for at man kan give et bedre billede af emnet.
Det har jeg vist ingen løsning på - jeg håber altid på mange kommentarer og gerne dem der siger mig imod, så man kan få en konstruktiv diskussion og alle blive klogere, men når det foregår over mail går “alle” jo glip af den diskussion og den bliver mere uinteressant fordi der kun er to der er involveret.
Jeg synes det er en rigtig god fremgangsmåde at lave et opfølgende indlæg, men i tilfælde, hvor man ikke er enig med de email man får, kan man jo ikke give sig til at diskutere med sig selv. Og så er den tråd tabt.
Er der nogen formel jura på området, eller kan man frit offentliggøre de mails, man får?
Det er jeg faktisk også ret interesseret i at vide. Jeg kender ikke juraen.
Rent teknisk plejer man jo at sige at man som tommelfingerregel ikke skal skrive noget i en email, som man ikke ville skrive på et postkort med mindre man gør noget særligt for at sikre indholdet (f.eks. kryptering). Men det betyder ikke at andre har ret til at offentliggøre indholdet af en email.
Man kan jo sørge for at skrive i bloggens regelsæt, at man forbeholder sig ret til at offentliggøre mails vedr. bloggen. Så er man i hvert fald dækket ind rent moralsk.
Som udgangspunkt er det tilladt at viderbringe oplysninger og skrivelser man er kommet retmæssigt til. Så er der speciallovgivning der pålægger visse professioner en tavshedspligt og aftaleretsligt kan man pålægge sig selv en tavshedsret (NDA’er) og endelig handler man selvfølgelig under ansvar for loven, så man skal ikke viderbringe injurerende og æreskrænkende beskeder.
Så et svar på et blogindlæg der er addresseret til en selv og som ikke indeholder injurerende/æreskrænkende oplysninger er det juridisk i orden at offentliggøre.
Men jeg er ikke jurist (IANAL) og moralsk er det selvfølgelig et helt anden sag…
Jeg er faktisk lidt overrasket over at det er helt ok juridisk at offentliggøre andres emails til en. Det havde jeg ikke troet. Men man skal jo lære noget nyt hver dag.
Med hensyn til det moralske aspekt ved jeg ikke helt om jeg synes det er nok at skrive at man kan finde på at offentliggøre mails - jeg ville nok i de fleste tilfælde foretrække at have fået tilladelse fra afsenderen, hvis det er muligt.
[...] og ca. 10 % af trafikken på min specialeblog kommer fra dette site. I dag har trafikken gået på et gæsteblogindlæg som Peter Makholm begik for mig, men det er ikke det eneste af mine indlæg som har fået aNyhed-kærligheden at føle og som [...]
Jeg troede, at man overtrådte ophavsretten, hvis man offentliggjorde andres skriftlige materiale uden deres samtykke medmindre det blot drejer sig om citater.
Min oplevelse omkring blog-reaktioner pr. email er at en del faktisk er famlende overfor blog-mediet, er ikke helt afklaret omkring at fri snak sker i en offentligt læsbar publikation. Så er det “mindre farligt” med email, som de fleste da har vænnet sig til.
Derudover kan holdningen være påvirket af at de har oplevet den “blog-stil” som florerer på steder som TV2 og EB. Dem holdt jeg mig bevidst fra da jeg startede en pseudonym (ikke at forveksle med anonym) blog ud fra et følsomt emne.
[...] tegn med valentinsdag her d. 14 februar. Lige efter bloggens 1 månedsfødselsdag udgav jeg et gæsteindlæg af Peter Makholm, og derudover har jeg været konsistent med at udgive 3 blogindlæg hver uge (med en eksperimentel [...]
[...]Jeg har før afprøvet gæsteblogindlæg her på bloggen fra både Peter Makholm og Thomas Rosenstand med stor succes, så da jeg blev kontaktet af manden bag mitSvendborg.dk, [...]