En simpel tutorial: 4 måder at tiltrække bloglæsere gennem Facebook

Facebook

Jeg har lige siddet og kigget lidt på min besøgsstatistik fra denne blog og en del besøgende kommer faktisk fra Facebook!! Ja, det havde jeg heller ikke regnet med. Nu undrer du dig nok over hvad jeg gør på Facebook for at tiltrække besøgende til min blog og nu skal du høre mine hemmeligheder;

Der er 4 fremgangsmåder, som jeg har opdaget giver læsere:

  1. Skriv din blog på som en af dine hjemmesider i kontaktinfo-boksen. Dette gøres under Edit Profil -> Contact.

  2. Brug en ekstern applikation til at vise din blogs feed på din profil. Jeg har testet 3 forskellige: Flog blog, Blog RSS Feed Reader og Simply RSS. Blog RSS Feed Reader giver et rigtig flot resultat, men har den ulempe at den kun kan vise en blog og det dækker ikke helt mit behov. Simply RSS kan vise flere blogs, men layoutet er ikke så pænt som Blog RSS Feed Reader. Den sidste mulighed, jeg har kigget på er Flog blog og det er virkelig en lækker læser. Modsat de andre to kan den sættes til at vise mere end overskriften på indlæg og er generelt nem at tilpasse. Det ville nok være min favorit, hvis den kunne tage mere end et feed. Lige nu bruger jeg en kombination af de tre læsere.

  3. Dit blogfeed kan også integreres direkte i din profil. Under applikationer kan du finde applikationen notes, som alle har. Her kan du nu se dine venners opslag og lave direkte opslag eller importere din blogs feed under punktet my notes. Disse dukker op i en boks på din profil med overskrift og tidsstempel.

  4. Brug dine Posted Items til at fremhæve dine bedste indlæg. Under Posted Items er der faktisk en mulighed for at få andre til at fremhæve dine indlæg på deres Facebookprofil. På min private blog er der et link under hvert indlæg som siger Del dette indlæg på Facebook og hvis man trykker på linket og er logget ind på Facebook ryger det op under Posted Items hos den der trykkede på linket. Du kan også indtaste adressen på indlægget direkte under Posted Items. Indtil videre poster jeg alle indlæg som jeg gerne vil give ekstra opmærksomhed og det gælder selvfølgelig alle indlæg i denne nye blog, men kun få på min private blog. Jeg poster også andres indlæg. Nu tænker du nok, at man kun når ens Facebookvenner med et posted item, men Facebook bruger også lister over de mest populære posted items og de sidst aktive i hvert netværk, som du tilhører. Jeg er en del af netværk for Danmark og Århus Universitet og disse lister giver mig en del trafik.

Jeg vil lige vise hvordan linket du kan sætte på dine indlæg til at dele dem på Facebook ser ud; Det er faktisk meget simpelt. Der er en fast del og en del der indeholder adressen på dit blogindlæg. Den faste del ser sådan her ud:

http://www.facebook.com/share.php?u=

Og hvis du vil dele f.eks. dette indlæg skal du tilføje den (grimme) lange adresse, som du kan se i adressebaren i din browser:

http://omblogs.wordpress.com/2008/01/10/4-mader-at...

Det færdige link er altså den faste del efterfulgt af adressen på dit indlæg.

Dette var de 4 måder jeg bruger Facebook på til at fremhæve mine blogindlæg. Hvis du har nogle flere tips, håber jeg, du gider at dele dem i kommentarfeltet. Du er selvfølgelig velkommen til at dele dette indlæg på Facebook. Eller til at dele hele bloggen via dette link.

11 Responses to “En simpel tutorial: 4 måder at tiltrække bloglæsere gennem Facebook”

  1. En femte, som også kan implanteres i Facebook, er del.icio.us, som, når man gemmer sin post ved at højreklikke på det, også vil blive gemt i Facebook.

  2. Jeg ved ikke helt om 3) er en god ide, man kommer til at spamme folks feeds helt vildt hvis man blogger regelmæssigt (hint :) ). Posted items er fine nok, men under antagelse af at ens “friends” kender en i forvejen kan man jo nok antage at de ville tjekke ens blog alligevel, og man kan jo passende bruge “posted” items engang imellem for at minde dem om det. De kan så selv tilgå blokkens RSS feed hvis de er interesserede nok. At integrere sit feed i sit facebook feed virker ikke substantielt forskelligt fra at sende en mail til alle i sin contact bog om at man nu har opdateret sin blog. Det er rigtigt nok at man kan få nogle besøgende fra facebook med 3), men det kan man med så mange spamteknikker :)

  3. @Thomas.

    Det må du undskylde - jeg har kun implementeret 3 på min profil for at lave research til dette blogindlæg. Godt at høre lidt om konsekvenserne - dermed videreformidlet at 3. ikke kan anbefales, hvis man blogger ofte :-).

  4. @Thomas: Jeg har min blog kørende ude i højre side af min profil, så mine venner derfra kan følge med i, hvad der sker på den. Det har givet endnu mere liv på bloggen :-)

  5. Tak for tippet. Det tog mig lidt tid at finde ud, hvad min blog feed url er :-) da jeg ikke er en lykkelig nørd, men nærmere en wanna bee halvnørd. Nu er jeg så meget klogere. En sidegevinst ved at lægge bloggen ind på Facebook var, at jeg fandt ud af, at en af mine kontakter også blogger og oven i købet om noget der optager mig: Museer og digitalisering. Det er ikke kun et redskab til at skabe opmærksomhed omkring ens egen blok, men også til at finde blogs, man måske ikke havde fundet lige med det samme.

  6. Dejligt at du kan bruge informationen :-). Og ja, det er lidt sjovt at se hvem af ens facebookvenner, der blogger og hvad de blogger om.

    Lige for at det står der til en anden gang, så er feed-urlen på wordpress.com-blogs adressen på bloggen + /feed - for denne blog bliver det altså http://omblogs.wordpress.com/feed .

  7. @Therese, det kommer an på om du bruger feedburner ;)

  8. Selvfølgelig - men hvis man aktivt bruger feedburner, så ved man nok godt hvad ens feedurl er :-).

  9. [...] Blogopstart - 5 måder at finde læsere til din blog; Om blogs [...]

  10. Mht. nr. 2. Så kan bl.a. blogbot.dk samle flere feeds til ét konsolideret feed. Hvis man bruger det sammen med de plugins du nævner kunne man få en samlet oversigt… Se dét er distribueret computing :-)

  11. Godt kald - det havde jeg ikke lige overvejet :-).

    Tak, Mads.

Leave a Reply