Sæt præsentationen direkte på bloggen

Google er ikke bare et søgemaskinefirma. I Googles portefølje finder man f.eks. også online programmer til f.eks. dokumenter (ligesom Microsofts Word), regneark (ligesom Excel) og præsentationer (ligesom Powerpoint).

Dette har normalt ikke noget at gøre med blogs (hvis man ser bort fra Googles bloggingplatform blogger), men nu har Google så introduceret en ny funktion i deres program til præsentationer, som er en del af programpakken Google Docs. Funktionen tillader dig at indsætte præsentationer direkte i din blog ligesom du kan gøre med f.eks. YouTube-videoer.

Jeg kan desværre ikke vise et eksempel, fordi WordPress.com ikke understøtter <iframe>-tags af sikkerhedsgrunde. Men jeg kan vise noget eksempelkode og linke til dette eksempel på min private blog.

Her er eksempelkoden:

<iframe src=’http://docs.google.com/EmbedSlideshow?docid=dd7rd6b4_715f888jhcg’ frameborder=’0′ width=’410′ height=’342′></iframe>

Dette er kode som Google leverer, når du vælger at indsætte/embedde præsentationen. Det der ændrer sig fra præsentation til præsentation er docid’et (det der står efter docid=).

Generelt kan du indsætte alle websider på din blog, hvis den understøtter iframes. Dette er selvfølgelig ikke en opfordring til at stjæle andres sider, men en mulighed for at vise nogle af dine ikke-blogsider direkte på din blog.

Men lad os prøve at se hvad man så kan på WordPress.com. WordPress-teamet er kommet udenom problemet med iframes ved at lave eksplicit understøttelse af nogle bestemte programmer, som normalt ville give mulighed for en sikkerhedsbrist. Det gælder f.eks. YouTube, Slide og Slideshare.

Med YouTube kan du sætte videoer ind i dine blogindlæg, med Slide er det billedpræsentationer og med SlideShare er det almindelige præsentationer du kan indsætte.

YouTube-videoer er der nok eksempler af på resten af denne blog, men jeg vil lige vise jer nogle præsentationer jeg hurtigt har smidt sammen på henholdsvis Slide og Slideshare.

Slide:

(Jeg har altså ikke et særligt forhold til Ajaxprodukter - det er en henvisning til noget nørdet og derfor havde jeg lige billederne liggende)

og Slideshare:

Bemærk at det er muligt at se præsentationen i stort format, så man også kan få mindre tekst med. Slideshare virker ved at du uploader din præsentation eller pdf-fil til slideshare og så giver de dig en side med præsentationen tilbage og koden til at indsætte den på bloggen. Det er altså også en nem måde at dele dine præsentationer med andre udenom bloggen og sørge for at din omgangskreds ikke flyder med outdatede kopier. Du opdaterer præsentationen et sted og alle kan se den opdaterede præsentation.

Nu er det så bare at tænke kreativt og pifte dit blogindhold op med præsentationer, billeder og videoer. God fornøjelse.

Leave a Reply