Tags på bloggen - vigtigt for søgemaskiner og mennesker

Som du måske har bemærket er der sket lidt nyt på bloggen. Den primære forbedring er, at alle indlæg er blevet tagget med nogle få ord, som beskriver indlæggets indhold. Det hjælper til at finde flere indlæg med samme emne. Der er godt nok ikke så mange blogindlæg endnu, og derfor er der ikke mange om det samme emne, men det kommer. Forhåbentlig skriver jeg endnu et nytårsindlæg til næste nytår og tagger det med “nytår” og så kan du bruge tagget til at finde alle indlæg, der omhandler nytår.

Ud over brugbarhedsgrunde bruger søgemaskiner også tags til at sørge for at levere relevante emner og wordpress vedligeholder en liste over de sidst brugte tags, hvilket også kan være en indgangvinkel til at finde relevante blogs. Tags er altså også en måde at få flere besøgende på bloggen, hvilket allerede er sket.

Jeg har også overvejet hvilke kategorier, der skal være på bloggen. Indtil videre har jeg bestemt mig for 2 kategorier; blogging og speciale. Den ene til generelle indlæg omkring blogging og den anden specifikt til indlæg om mit speciale. Indtil videre er alle indlæg i bloggingkategorien, fordi jeg endnu ikke er startet på specialet. Hvis du, som jeg, er lidt forvirret over forskellen på kategorier og tags, kan du læse denne artikel fra Problogger.

En anden tilføjelse er en liste over Nye Links i første kolonne. Det er mine links på del.icio.us, som jeg har tagget med ordet blogging. Listen vil formentlig ændre sig ret ofte, så check den engang imellem, hvis du mangler læsestof om blogs (de fleste er på engelsk).

Hvis du gerne vil videre mere om del.icio.us kan du se en video fra Commoncraft om social bogmærkning (social bookmarking) her:

2 Responses to “Tags på bloggen - vigtigt for søgemaskiner og mennesker”

  1. [...] Tag et kig på tags og kategorier her. [...]

  2. [...] Explorer og Firefox Posted on marts 8, 2008 af Therese Jeg har før skrevet lidt om den sociale bogmærkningsservice del.icio.us og sat en lille video på bloggen. Jeg er så absolut en [...]

Leave a Reply