6 (+1) fejl nye bloggere ofte begår

Nu er julen ved at være ovre, men her på falderebet vil jeg lige blogge om en julevideo jeg fandt på YouTube lavet af Michael Martine fra Remarkablogger. Videoen handler om et projekt han har kørt på sin blog hvor hver person der kommenterer på postingen besøger, linker og abonnerer på de andre blogs som tilhører de andre der har kommenteret. Kravet til blogsne var at de skulle være mindre end 3 måneder gamle og dermed har han en samling af nye blogs, som han har reviewet og samlet 6 punkter til forbedring.

De oftest begåede fejl fra de nye bloggere var:

  1. Grimme links som ikke sagde noget om blogindlæggets indhold.
  2. Manglende fokus på bloggen.
  3. Dårlige overskrifter.
  4. Ingen billeder i blogindlæggene.
  5. Ikke at bruge FeedBurner til at give det ekstra til bloggens feed.
  6. Manglende pointer i blogindlæggene - man skal ikke skrive uden formål.

Dette er jo en ny blog (under en uge gammel) og selv om jeg efterhånden har blogget i et stykke tid, så er det godt lige at blive mindet om nogle af de ting man skal passe på.

Jeg har aldrig været en ørn til at skrive overskrifter, men jeg har forsøgt at lære noget af hvilke blogindlæg jeg selv klikker ind og læser - udelukkende baseret på overskriften. Dette er en af de ting, som jeg er opmærksom på at forbedre.

Desværre giver denne gratis blog heller ikke mulighed for at pege feedet hen mod FeedBurner, da linket er en del af en wordpresstemplate, som jeg ikke har adgang til, men det er også noget jeg arbejder på i processen med, at jeg gerne vil gøre denne blog selvhostet for at give mig fuld kontrol over blogopbygningen og CSS. Desværre vil flytningen betyde at domænenavnet/feedlokationen vil ændre sig og det kan blive et problem, hvis jeg når at opbygge en læserskare inden da. Så starter man fra nul-punktet igen - en fejl, som jeg ofte ser begået og det er sjældent at jeg rent faktisk reagerer på flytningsmeddelelsen. Hov - det var så den 7. fejl:

7. At ændre domænenavnet/feedadressen på en blog.

Hvilke fejl har du set eller gjort?

Du kan se videoen her:

5 Responses to “6 (+1) fejl nye bloggere ofte begår”

  1. Gode tips og ideer er altid godt.

    http://www.tinathomsen.wordpress.com

  2. Hej Tina.

    Tak for kommentaren - jeg er glad for, at du kan li’ konceptet bag denne blog :-). Der kommer endnu mere materiale i det nye år, når jeg starter på mit speciale. For tiden arbejder jeg også med nogle blogprojekter for firmaer, men det er desværre ikke noget jeg kan blogge om… endnu.

    /Therese.

  3. Køb et domæne hos wordpress.com
    http://wordpress.com/blog/2006/10/24/domain-mapping-registration/

    De redelegerer alle dine sider til det nye domæne. Når du bliver træt af WP.com flytter du bare til en y udbyder.
    Her ville jeg vælge servage.net
    De er bare super

  4. Ganske godt syn på sagen, så at sige. Dog vil jeg sige at der mangler en helt elementær ting, der tilsydenladen er mangel på rundt på nettet - sprogbrug.

    Et skide godt eksempel er http://hodja.wordpress.com/ hvad der ikke slettes af indlæg derinde, altså det er sku iorden og bruge fyfy ord og tilføjer lidt ekstra til budskabet.

  5. Sprogbrug er et kompliceret emne og det samme er censur. Jeg besøger kun yderst sjældent Hodjas blog, så jeg ved ikke hvor udbredt censuren er derinde.

    Jeg er dog ikke helt sikker på hvordan du mener det passer ind med begynderfejlene? Er det moderatorfunktionen til kommentarer der bliver misbrugt eller er det bloggeren der har et dårligt sprogbrug?

    Jeg har i øvrigt skrevet lidt om etikette på bloggen:
    http://omblogs.wordpress.com/2008/01/07/etikette-pa-bloggen-ogsa-i-kommentarerne/

Leave a Reply